
Udsmykning til Danmarks Apotekerforening
i forbindelse med genopbygningen af Dehns Palæ i Bredgade.
I 2010 ødelagde en voldsom brand store dele af det smukke Dehns Palæ fra 1756, hvor Danmarks Apotekerforening havde til huse. Imens det omfattende genopbygningsarbejde af den fredede bygning stod på, blev Apotekerforeningen genhuset i de renoverede kanonbådshuse på Holmen. Lise Eiler skulle have udstillet i Apotekerforeningens kunstforening, men fik i stedet den spændende opgave at skabe billeder til det midlertidige domicil, der kunne fortælle historien om brand og ødelæggelse, genopbygning og heling. Det var en særlig oplevelse at gå rundt i det udbrændte palæ og få indblik i den langsommelige genopbygningsproces efter alle kunstens regler. Da apotekerforeningen rykkede tilbage til palæet i Bredgade efter fem år, rykkede malerierne selvfølgelig med - og samtidig bestilte de et nyt, stort maleri med motiver fra Kanonbådsvej - som et minde fra årene der.
Dehns Palæ, 2012, venstre side af todelt værk, akryl på lærred, 100 x 80 cm
Dehns Palæ, 2012, højre side af todelt værk, akryl på lærred, 100 x 100 cm
Kanonbådsvej, 2015, Bestillingsopgave til Danmarks Apotekerforening, akryl på lærred, 100 x 150 cm