Om Lise Eiler

Om Lise Eiler

Lise Eiler bor og arbejder på Nørrebro i København. Siden marts 2017 har hendes værksted haft adresse i Esromgade 15 - et hus med mange kreative virksomheder.

Hun er cand.mag. i kunsthistorie og russisk og har fulgt længere kurser i maleri, grafik, tegning og modellering på Langelands Kunsthøjskole (1995) og Aarhus Kunstskole (1998). Fra juni 2006 til januar 2012 havde hun et udstillingssted kombineret med værksted i Rantzausgade, og var derefter en del af atelierfællesskabet Kong Georg på Frederiksberg.

Hun har de seneste år arbejdet mest med portrætopgaver, men sammen med portrætterne har hendes fokus igennem en lang årrække været byens forandringer og flygtige motiver som opbygnings- og nedrivningsprocesser.

Foruden udstillinger og bestillingsopgaver har Lise skabt store, permanente udsmykninger og undervist i forskellige sammenhænge.