Ideen

Min ønske var at skabe et værk med udgangspunkt i Vestbyen Friskskoles værdier - FAGLIGHED, TRIVSEL, FÆLLESSKAB - i samspil med bygningens arkitektur og i samarbejde med alle på skolen. Da jeg erfarede, at alle elever stiller skoene ved indgangen, at friskolen er skofri, og fik øje på de store betonvægge lige inden for bygningens indgangsparti i glas, formede idéen til værket sig hurtigt:

At lade et træ af aflagte sko (én fra hver elev og ansat på skolen) vokse op ad betonvæggen. En skulpturel vækst sammensat af forskelligartede dele som et smukt billede på, at alle, der indgår i fællesskabet, med deres individuelle skævheder og særlige historier, er vigtige for helheden. Træet visualiserer også vækst og trivsel. Skoenes meget varierende størrelser fortæller om at eleverne gror og udvikler sig de år, de har deres gang på skolen - både fysisk og intellektuelt.

Processen

SKOTRÆET blev efter grundig forberedelse til på to intense uger i oktober 2020. Alle elever og ansatte på Vestbyen Friskole bidrog med et stykke aflagt fodtøj og var klassevis forbi mig på værkstedet/designlokalet, hvor de 300 forskelligartede, små og store sko (sneakers, sandaler, fodboldstøvler, ballerinaer, gummistøvler, klip-klapper, vinterstøvler, og en enkelt rullesko og svømmefod...) blev malet i samme rustrøde nuance, for at få dem til at spille sammen med skolebygningens facade af corten-stål. Inden eleverne blev sluppet løs med penslerne, fortalte jeg om mine tanker med projektet og tog et portrætfoto af alle skoene hos sko(le)fotografen. Ud over en sko havde jeg nemlig bedt alle om også at bidrage med en lille historie om den medbragte sko, og disse er præsenteret i en elektronisk bog med billederne af skoene. Efter skoenes forvandling på værkstedet, der gav dem noget synligt tilfælles, forenede jeg dem i et stort, vindblæst, vestjysk træ.

Værket

Det rustrøde skotræ strækker sig fra gulv til loft på en to etager høj betonvæg lige bag skolens store indgangsparti i glas og kan derfor også ses udefra. Snoede snørebånd skaber levende lodrette linjer og skyggevirkninger på væggen og de mindste sko og støvler hænger som frugter på træet.

På en rude ved siden af træet kan man læse ni ordsprog med sko, som jeg har gjort til en del af værket, fordi de kan være med til at fortælle om skolens værdier: Vi går ikke i for små sko, vi kridter skoene, vi kan grine som en flækket træsko, vi fjerner en sten i skoen...

Hvor træet rækker ind over den åbne etage på førstesalen fortsætter den længste gren i et 30 meter langt snørebånd og på væggen har jeg monteret mahogni-træknopper. Tanken med det er, at eleverne på skolen kan blive ved med at lege med og ændre på den del af værket. Når den røde snor vikles mellem knopperne kan de tegne nye figurer og billeder på betonvæggen i det uendelige. 

Værket blev ferniseret den 30. oktober. 2020 og kunstprojektet modtog et af LB Foreningens tre årlige kunstsponsorater. Ved indvielsen klippede vi ikke et rødt bånd, men spiste hver et rødt snørebånd.