Kendte ansigter

Kendte ansigter

Lise Eiler har arbejdet med ansigter i alle aldre i forbindelse med sine portrætopgaver og har også haft fornøjelsen af at male skuespillere, forfattere og musikeres kendte ansigter.

Portrætopgaverne for private er samtidig begyndt at få følgeskab af større udsmykningsopgaver og udstillinger med portrætter af kendte personer i centrum:


Hen over sommermånederne 2021 kunne man opleve Lise Eilers udstilling FORFATTERPORTRÆTTER på Dokk1 i Aarhus: Portrætmalerier af syv Aarhus-forfattere, suppleret med lyd (i form af små interviews) og trykte citater, der understregede forfatternes tilknytning til byen.


Hun skabte til NorthSide i 2018 en portrætvæg med ni store portrætter af sangere, der optrådte på årets festival. Til litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen designede hun en væg af dennes yndlingsforfattere.

 

Portræt af Jens Albinus bliver til

NG Media fulgte procesen, da Lise Eiler malede et portræt af skuespiller Jens Albinus:

 
 

“Lise fotograferede mig en formiddag, og et par måneder senere blev jeg præsenteret for resultatet, som på alle måder reflekterer Lises suveræne greb om sit håndværk, og klare blik for den stil og det udtryk der er blevet hendes.

Jeg er meget stolt over at være blevet inkluderet i den imponerende række af portrætter, som hun allerede da havde lavet.”

Jens Albinus, skuespiller